Herman Skeels brev til Anders Bille
Antagelig omkring 1532 - 1536 skriver adelsmanden og den senere sekretær hos
Christian den III Herman Skeel, et brev til rigsråd Anders Bille. Brevet
omhandler indledningsvist det forhold, at Anders Billes søn opholder sig hos
Herman Skeel, der på dette tidspunkt studerer i Wittenberg, reformationens
arnested. Men brevet er også en anbefaling fra Skeel til Bille om, at den lærde
mand Petrus Parvus, der på dette tidspunkt er vendt tilbage til Danmark, får en
passende ansættelse, således at Danmark kan få nytte af hans evner.
Der har gennem historien været diskuteret, hvornår det udaterede brev egentlig er
skrevet. Nogle har hævdet, at det er fra ca. 1520, - bl.a. det Kongelige Danske
videnskabernes selskab, der i "Regesta diplomatica historiae danicae. Index
chronologicus" omtaler det under dokumenter fra 1519 til 1520. Andre, -
bla. H.F Rørdam, - har dog påvist, at det i alle tilfælde tidligst må være fra
1532, da det er i det år, Frands Bille kommer ned til Herman Skeel i Wittenberg.
Jacob Gamst's afhandling fra 1755 om Petrus Parvus, angiver 1536 som det
sandsynlige år.
Herman Skeels brev til Anders Bille findes på Rigsarkivet i Anders Billes
private brevsamling. Det ses affotograferet herunder. Brevet er som nævnt
afskrevet i flere kilder, så hvorfor begive sig til Rigsarkivet for at
affotografere det?, - Tja, - egentlig kun med det formål, at mærke historiens
vingesus, ved at stå med et brev i hænderne, som er skrevet for næsten 500 år
siden, og som omhandler den mand, der er årsag til at jeg hedder som jeg gør.
Afskriften fra brevet stammer fra Jacob Gamst's afhandling "Petro Parvo
Rosæfontano Schediasma", Kbh 1755. Det 1500 tals danske sprog er måske lidt
vanskeligt at læse. Derfor er der efterfølgende indsat en lidt mere nutidig
afskrift fra H.F. Rørdam Ny kikehistoriske samlinger. Andet bind fra 1860, der
dog kun dækker den del af brevet der vedrører Petrus Parvus.
Herman Skeels brev:
Klik på billederne for at
få vist en større og læsbar udgave.
Erlich ock velburdigh Mand Herr Anders Bylle Ridder oc Höeffmandt paa Stege, kiærlighen
sendis thette breff.
Meyn ömick thienist nu ock all thide thillfforne sjend mett vorre Herre.
Kiære Her Andhers, takker jegh ether garhne ock storlyghen for ethers ghodhe
schriffwelse, i hvilke jegh ethers godhe skylli i moed megh alle diellsj
uforskiölth bekynner.
Men dogh vylle jegh thet forskiölle i hwies Madhe thet i myn arme forthienisth
kan vere.
Kiære Her Andhers, som I megh bethynnis erre i ethers schriffwelse, ath jegh
skall beholle ethers kiære Sön Franss Bylle I Herreborigh hoes meg, oc sye thyll
mett hanum ath skal leghe Vyen paa.
Kiære Andhers, loffuer jegh ether vysselighen, at jeg vylle ghanske garne
beholle hanum hoess meg oc ghiöre hanum thet skiell, som han varre myn eghen
Brodher, först for ethers oc hans ghode Modher skiöll, sydhen forsyn eghen
skiöldt, for thy han erre, hielpe megh saa santh Ghudt, en ghodt Barn, oc ville
gharne liö thennum ath, som vylle sye hanum syn Besth.
Ock skall han inghen Niödt haffwe for noghet hanum ghiöris behoft, thet stondt
jeg erre hoss hanum.
Ock vylle jegh mett Gudz Hielp saa skicke megh moedt hanum, at bode I ock han
skal tacke megh.
Kiære her Andhers, var her i Vitenberg en ghoedt lerdt Mandt, ja jen saa lerdt
en Mandt, som haffuer veritt i langth udt i Dannemarck, som hiedher M. Petrus
Paruus, huilken ther er nu vanneret neer i Dannemarck, oc vylle bliffwe hoss vor
niödysthe Herre Konnyngh, om han kan fonghe ath holle sig udt aff, som sligh ien
lerdt Mandt bör att haffwe.
Bether jeg ether for Ghudz skiöll oc then ghanske Landys Bestandt och Hieder,
ath I hjælper dher thiil, at han bliffwer i Dannemarck, oc fonghe ath holle
segh. Kan I vell kiære Her Her forstanne, hwadt slygh jen lerdt Mandt, kan
ghaffwen oc vere Dannemarck thyll stoer Hier, for ty vy hauer icky manghe lerdt
Mandt, som er Danske.
Erre thet megh thiet bebreidet her i Thiöske Landt, at vy haffwer foe lerder
Mendt i Dannemarck, men hwiss ther kommer noghen, som lerdt erre, tha kan ty
icky neppeligen fonghe theris Föe oc inthet thyl Kledhe.
Kiere Her Anders, tyncker her en ghöet Raedt thyl. Her met ether then ewige
Ghudt befalindes. Myn Thyenist alle thide.
HARMAN SCHIELL
Del af brevet i 1800 tals dansk af H.F. Rørdam i Ny kikehistoriske
samlinger. Andet bind fra 1860
Kjære Hr. Anders, var her i Vittenberg en god lærd Mand, ja en saa lærd Mand,
som der i lang Tid har været i Danmark, han hedder M. Petrus Parvus, hvilken der
er nu vanæret nær i Danmark, og vilde blive hos vor naadigste Herre Konning, om
han kan faa at holde sig ud af, som slig en lærd Mand bør at have.
Beder jeg eder for Guds Skyld og den ganske Lands Bestand og Hæder, at I hjælper
dertil, at han bliver i Danmark, og faar at holde sig med. Kan I vel kjære Herre
forslaa, hvad slig en lærd Mand kan gavne og være Danmark til stor Hæder, fordi
vi haver ikke mange lærde Mænd, som er danske.
Er det mig tit bebrejdet af lærde Mænd her i Tydskland, at vi haver faa lærde
Mænd i Danmark. Mens hvis der kommer nogen, der lærd ere, da kan de ikke
neppeligen faa deres Føde og intet til Klæde. Kjære Hr. Anders, tænker her en
god Raad til.