Petrus Parvus og den svensk-danske historiefejde
Efter sin død i 1559 bliver Petrus Parvus navn inddraget i en svensk-dansk
smædekampagne og historiekrig, hvor såvel historiske som litterære forfalskninger tages
i brug.
Den svenske smædekampagne mod Danmark
Johannes Magnus |
Baggrunden er, at i 1554 udkommer et værk af den svenske ærkebiskop Johannes
Magnus, der kan ses som en reaktion på det den gang anstrengte forhold mellem
Danmark og Sverige, efter at unionen mellem de skandinaviske lande var brudt
sammen.
I det svenske værk beskrives den svenske konges storhed, og det forsøges påvist,
at han nedstammede direkte fra bibelske personer. Den første danske konge
Dan, blev derimod reduceret til en lydkonge under Sverige. Danskernes konger beskrives som
tyranniske og danskerne tilsvines som et fattigt og primitivt folk, der bander
og svovler, er forhadte af tyskerne og har dårlige madvaner.
Ifølge Johannes Magnus skulle udtrykket "Din dansker" være et udbredt skældsord
i udlandet.
|
I et forsøg på at miskreditere Danmark udbredes smædeskriftet i Europa.
Et næsten komisk højdepunkt nås i 1559. Frederik II forbereder et frieri til den
engelske dronning Elizabeth. Det samme gør imidlertid den svenske kronprins
Erik. Det danske diplomati i England kan med forfærdelse konstantere, at
Johannes Magnus's værk indgår i de svenske bestræbelser. Værket var blevet
populært i England og man frygtede, at det kunne udbrede hadet til alt hvad der
var dansk, og underminere Frederik II's bestræbelser .
Situationen var med andre ord alvorlig og noget måtte gøres.
Den danske reaktion
I Danmark besluttes det, at der må udgives et modskrift.
Modskriftet udkommer i 1561 i form af Hans Svannings dobbeltværk "Refutatio" og
"Chronicon Ioannis", der dels gendriver svenskernes beskyldninger mod Danmark og
danskerne, og dels glorificerer den danske historie gennem en fortælling om Kong
Hans og dennes store bedrifter.
Men på værket et det ikke Hans Svanning, der er angivet som forfatteren. Det er
derimod den på dette tidspunkt nyligt afdøde Petrus Parvus Rosæfontanus.
Første udgave er faktisk trykt med Hans Svanning som forfatteren, men der gøres
efterfølgende store anstrengelser for at skjule dette: Titelblad og de
tydeligste henvisninger til Svanning fjernes. Titelbladet erstattes af et nyt
med Petrus Parvus Rosæfontanus som forfatter. Også hans motto "Tempus fert
Rosas" og en historie om, at han har tjent Christian II under dennes ophold i
udlandet indsættes. Desuden ophøjes Petrus Parvus til "eques Danus", - altså
en adelig dansk ridder.
Der er fotos af bogen med de falske sider og de fjernede originaler
her.
Årsagen til misbruget af Petrus Parvus' navn
Men hvorfor alle disse anstrengelser for at skjule den virkelige forfatter?
Nogle historikere har tolket det således, at man pga. de politiske
omstændigheder ikke har fundet det tilrådeligt, at lade skriftet udkomme fra
"det officielle Danmark", og Svanning var, om ikke officiel så en art uofficiel
dansk historieskriver.
En mere interessant forklaring findes i "Historisk tidsskrift, Bind 12, række 6
fra 1973" (kan ses på www.tidsskrift.dk) hvor historikeren Harald Ilsøe skriver,
at forklaringen sandsynligvis er den, at Hans Svanning ikke var en værdig modstander
til Johannes Magnus. Svanning var kun en dekan fra Ribe, mens Johannes Magnus var ærkebiskob.
Danmark ville ganske enkelt blive til grin, hvis man lod en dekan konkurrere med
en ærkebiskob.
Petrus Parvus Rosæfontanus kunne derimod gøres til en perfekt modstander. Manden
var jo meget passende død og kunne derfor hverken protestere eller tage til
genmæle. Samtidig blev hans virkelige titel "poata laureatus" (lauerbærkranset digter), pustet op til det mere imponerende
"eques Danus" - dansk riddersmand.
Sidst men ikke mindst kunne hans navn Parvus (den lille) tolkes som en bidende
ironi over modstanderens navn Magnus (den store), - dvs. som en passende bibelsk
David og Goliath ironisering over Johannes Magnus' henvisning til bibelske
personer, som stamfædre til de svenske konger.
Historien om, at Petrus Parvus skulle have været landflygtig sammen med
Christian den II og arbejdet for denne, er sikkert også opfundet til lejligheden.
Der er umiddelbart ingen andre historiske kilder der bekræfter en forbindelse
mellem Petrus Parvus og Christian den II. - Måske
man har ladet sig inspirere af historien om hans bror Henrik Parvus, der med
sikkerhed har arbejdet for Christian den II bl.a. under dennes ophold i Norge.
I flere især slægtshistoriske kilder postuleres, at Petrus Parvus er af adelig
oprindelse og arbejdede for Christian II, - eksempelvis også i Rosenkilde
slægtsforskernes "bibel" Stamtavle over familien Rosenkilde af Marius
Rosenkilde, 1883, - disse efter al sandsynlighed forkerte antagelser, har
muligvis
deres oprindelse i ovenstående historie.
Kilder:
Historisk tidsskrift, Bind 12, række 6 fra 1973. Harald Ilsøe. Omkring Hans
Svannings Refutatio og Chronicon Ioannis.