Mathias Hoff's ægteskabelige forviklinger og da Fanden for i præsten.
- Et tragikomisk drama fra Svanninge præstegård
Peder Christoffersen Rosenkilde født omtrent
1660 i Odense og død 24. april 1729 i Faaborg, var gift med Anna Jacobsdatter
Køpping (eller Coppens) født i 1674 i Faaborg og død samme sted 19. september
1715
Peder Christoffersen Rosenkilde var By- og rådhusskriver i Faaborg fra 1709 til sin død. I
1719 ansøger sønnen Jacob om, at måtte hjælpe sin gamle svage fader og ansøger samtidig om at
måtte efterfølge ham. Dette anbefales af magistraten og stiftamtmanden med den
begrundelse, at byskriverens indtægt var så beskeden, at han ikke havde råd til
at holde medhjælper i sin alderdom. (kilde: Blomberg. Faaborg by's historie)
Byskriveren og hans kone får 11 børn. Den ældste var ovennævte Jacob og den
næstældste Hans Rosenkilde, som der kan
læses mere om i afsnittet om den himmerlandske
Rosenkilde slægt. Et andet af deres børn blev døbt Mathias Hoff Rosenkilde.
Han var født
28/03 1700 og døde 08/09 1700 mindre end et halvt år gammel. Han var
tilsyneladende opkaldt efter Anna Jacobsdatters mors tredje ægtemand, - præsten
i Svanninge, Mathias Hoff.
i H. F. Rørdams Kirkehistoriske samlinger fra 1877 er der følgende fantastiske
og tragikomiske fortælling om Anna Jacobsdatter Køppings mor, der hed Dorthe
Christensdatter.
Dorthe Christensdatter var født omtrent 1650
og hun fik et liv , der må beskrives
som mildest talt omtumlet og turbulent.
Hun var datter af Christen Nielsen fra Heden by, der havde været herredsfoged i
Salling herred, og som senere drev en større låneforretning. Som ung og ugift
bestyrede hun broderen Laurids’ hus i Faaborg. I 1674 nedkommer hun med datteren
Anna, der senere, – nærmere bestemt den 8. oktober 1693, - bliver gift med Peder
Christoffersen Rosenkilde.
Som barnefader udpeger Dorthe Christensdatter Rektor ved Faaborg skole Jacob
Hansen Køpping (eller Coppens). I 1678 bliver Jacob Hansen Køpping præst ved
Svanninge kirke, og bliver samme år viet til Dorthe Christensdatter af biskoppen
i Odense, - salmedigteren Thomas Kingo.
Jacob Hansen Køpping dør i 1682, og efterfølges som præst i Svanninge af Hans
Olufsen Tage. Den nye præst gifter sig den 4. juli 1683 med forgængerens enke,
Dorthe Christensdatter.
Hans Olufsen Tage dør i 1694. Han efterfølges samme år af Mathias Hoff, der på
dette tidspunkt er 28 år gammel, - også han bliver gift med Dorthe
Christensdatter, der nu er 44 år.
På denne tid var det ikke ualmindeligt, at når man overtog et præsteembede,
overtog man også forgængerens kone. Dette er sikkert en del af forklaringen på,
at dette ægteskab bliver særdeles turbulent.
Dette turbulente ægteskab har efterfølgende inspireret til folkeeventyret
"Fanden for af fangen i præsten", der genfortælles længere nede på denne side.
Dorthe har tilsyneladende et forhold til en bonde i byen, og når hun besøger ham
er hun godt belæsset med naturalier fra præstens forrådskammer. Ved juletid i
1708 får hun listet en tønde af præstens øl over til bonden. Da præsten opdager
tyveriet, udarter det sig til skænderi og slagsmål. Præsten rykker hende i håret
og hun river ham i ansigtet, og slagsmålet må stoppes af folkene på gården. Den
efterfølgende juleprædiken må præsten forrette med skrammer i ansigtet.
Efter denne episode skriver Dorthe og sønnen fra forrige ægteskab, Jacob Tage, en klage til
biskop Müller. Heri anføres også, at præsten lod hende overvåge konstant, og at han
tilmed placerede en karl som vagt ved hendes seng om natten, da han ikke kunne unde,
at ”hun gav lidt til de fattige”.
Biskoppen befaler, at præsten skal forlige sig med sin kone, hvilket han
indvilliger i, men senere fortryder han, og forlanger sagen genoptaget.
Sagen kommer nu for provsteretten. Her dømmes Mathias Hoff til at efterkomme
bispens bud, og han skal desuden betale 30 rigsdaler i bøde, som skal gå til
fattige enker. Men her ender historien ikke. Mathias Hoff er tilsyneladende
voldsomt ærekrænket, og både kongen og højesteret inddrages i de ægteskabelige
skærmydsler.
Via en ansøgning til kongen får Mathias Hoff nedsat en kommission med
højtstående embedsmænd, som skal undersøge sagen. Kommissionen kender
provsterettens afgørelse for ugyldig, og bestemmer derfor, at Mathias Hoff ikke
behøver at efterleve den.
Dette er naturligvis ikke en afgørelse, der behager biskoppen, så han får sagen
for ikke mindre en højesteret. Afgørelsen her synes ikke at have været i Mathias
Hoff’s favør. I alle tilfælde skriver han et uforskammet brev til biskoppens
enke efter biskoppens død. Her beskriver han biskoppen som sin store hader og
forfølger.
Biskoppens enke stævner nu Mathias Hoff for provsteretten, der i 1713 dømmer
Mathias Hoff til at efterkomme dommen fra højesteret, samt til at tilbagetage
sine beskyldninger mod den afdøde biskop.
Dette usædvanlige ægteskabsdrama når sin afslutning i 1715. Den nu 65 årige
Dorthe Christensdatter dør den 26. juni og efterlader sin 16 år yngre Mathias
Hoff som enkemand. Han har næppe savnet hende.
Fanden for af fangen i præsten
Ovenstående ægteskabsdrama er helt sikkert inspirationskilden til folkeeventyret
"Fanden for af fangen i præsten", selv om dette eventyr fortæller er en helt
anden historie om baggrunden for episoden, hvor præsten og konen kom i slagsmål
Eventyret fortæller en historie om en ung murerdreng fra Faaborg-egnen, der blev
"besat af Fanden", efter at hans mester ikke ville gøre ham til Svend. Drengen
mente, at Fanden befalede ham at slå to børn ihjel, hvilket han gjorde.
Drengen blev pågrebet for ugerningen og dømt til døden. Henrettelsen skulle
finde sted dagen før juleaften i 1708, og fangen blev eskorteret til
henrettelsesstedet af fem præster, - heriblandt Mathias Hoff, - der skulle mane
djævelen ud af ham og frelse hans sjæl.
Aftenen efter henrettelsen tilbringer Mathias Hoff sammen med hustruen, men
pludselig farer Fanden i ham, og han griber fat i hustruens hår og slynger hende
i gulvet. Hun kommer først fri, da folkene på gården kommer til og får parterne
adskilt.
Fortællingen slutter med at berette, at ægtefolkene både før og efter denne
episode levede i et kærligt og kristent ægteskab, og at episoden derfor gav
anledning til et på egnen hyppigt benyttet ordsprog: "Fanden for af fangen i
præsten".
Historien om murerdrengen der slog to børn ihjel har tilsyneladende virkelig
fundet sted. Den er i alle tilfælde omtalt i Ørbæk præsten Rasmus Winters
erindringer fra 1755. Rasmus Winter omtaler også episoden med ægteparrets
slagsmål, og han understøtter eventyrets udlægning af, at ægteparret siden
levede i fred og fordragelighed.
Kilder:
H. F. Rørdam. Kirkehistoriske samlinger, III række bind 2, 1877
Just Mathias Thiele. Danske folkesagn, Bind 4, KBH 1823
Rasmus Pedersen Winter. Den Winterske slægtsbog fra 1755